Alt du skal vide, hvis du udlejer biler og andre motorkøretøjer

Det kan være en god forretning at udleje eller udlåne biler og andre motorkøretøjer, men det kræver at du har styr på reglerne. Og det kan være lidt af en jungle; i hvert fald hvis man gerne vil gøre det nemt og sikkert i tråd med lovgivningen. GDPR, udlejningsbekendtgørelsen, forsikringer, regler om godskørsel, registreringslovgivningen og vanvidskørsel. Alt sammen jura, som man skal forholde sig til, hvis man udlejer biler, motorcykler og andre køretøjer.

I dette blogindlæg gennemgår vi de vigtigste ting, du skal vide, hvis du overvejer at udleje eller udlåne biler eller andre motorkøretøjer.

 

Registrér bilen til udlejning
For overhovedet at kunne komme i gang med biludlejning, skal køretøjet registreres til udlejning jf. Bekendtgørelsen om udlejning af motorkøretøjer uden fører. Se bekendtgørelsen her. Dette gælder også, selvom man kalder det udlån.

 

Hvilke forpligtelser har jeg som udlejer af motorkøretøjer?

  • Du skal først og fremmest sikre dig, at udlejningen sker til en person som lovligt kan føre køretøjet. Personen skal være fyldt 18 år, samt have et gyldigt kørekort.
  • Du skal kræve at se et gyldigt kørekort.
  • Kræver udlejen særlige tilladelser, typer af kørekort eller uddannelse, skal du kræve at lejer kan fremvise det fornødne.
  • Er lejeren ikke dansk statsborger, skal du sikre, at der kan fremvises et gyldigt pas eller ID.
  • Du skal udfærdige en lejekontrakt, der klart og tydeligt angiver vilkårene for biludlejningen, herunder varighed, pris, forsikringsdækning og eventuelle begrænsninger eller ekstra gebyrer.
  • Forsikringsoplysninger: Du skal som biludlejer kunne dokumentere, at bilen er forsikret, og at lejer af bilen er dækket i tilfælde af ulykker eller skader.

Vi anbefaler desuden, at du også anvender en tro- og loveerklæring om vanvidskørsel, så du er bedre stillet, hvis nu du skulle havne i en uheldig sag om vanvidskørsel. Du kan læse vores blogindlæg om, hvordan du garderer dig bedst mod vanvidskørsel her.

Hvilke forpligtelser har lejer?

  • Lejer skal til enhver tid, ved brug af motorkøretøjet, medbringe lejekontrakten og kørekort. Disse skal kunne fremvises, hvis lejer bliver stoppet af politiet.

Husk lejekontrakten
En skriftlig lejekontrakt er afgørende for at beskytte dig, og så er den lovpligtig. Uanset om du udlejer eller udlåner bilen gratis eller mod betaling, er en lejekontrakt lovpligtig. Her skal man som biludlejer huske, at lejekontrakten ifølge bekendtgørelsen om udlejning af motorkøretøjer uden fører, bogførings- og skattelovgivningen skal gemmes i fem år fra lejetidspunktets start. Ved at opbevare lejekontrakterne i fem år kan myndighederne kontrollere og efterprøve, at biludlejningsvirksomhederne overholder skattelovgivningen og betaler den korrekte moms. Derudover kan det også være vigtigt for biludlejere at opbevare lejekontrakterne i tilfælde af, at der opstår tvister med lejeren omkring lejeperioden eller eventuelle skader på bilen eller andre motorkøretøjer. Lejekontrakten kan være afgørende i sådanne situationer og kan hjælpe med at fastslå ansvar og eventuelle økonomiske krav. Du kan læse bekendtgørelsen om udlejning af motorkøretøjer uden fører her.

Vil du gerne vide mere om, hvordan CarBuddii hjælper +2500 erhvervskunder i autobranchen med at sikre alle de nødvendige informationer? Læs mere på vores hjemmeside eller kontakt os her.

 

De vigtige oplysninger på en lejekontrakt
For at sikre, at lejekontrakten er gyldig og dækker alle relevante aspekter ved lejeaftalen, skal den indeholde følgende oplysninger:

  • Førerens fulde navn, adresse, telefonnummer, kørekortnummer samt navnene på eventuelle førere.
  • Bilens registreringsnummer (mærke, model, årgang og kilometertal er ikke et krav, men vi anbefaler at disse oplysninger fremgår).
  • Lejekontrakten skal indeholde start- og slutdato for lejeperioden, samt tidspunkter for afhentning og aflevering af bilen.
  • Pris og betaling: Lejekontrakten skal indeholde prisen for lejeperioden, eventuelle tillægsydelser og betalingsbetingelser.
  • Lejekontrakten skal indeholde oplysninger om, hvilke former for forsikring der er inkluderet i lejeprisen, og eventuelle selvrisikobegrænsninger.
  • Lejekontrakten skal indeholde oplysninger om, hvorvidt brændstof er inkluderet i lejeprisen, og i så fald, hvilken type brændstof der skal bruges.
  • Eventuelle begrænsninger for, hvor bilen må køres, og om der er kilometertalbegrænsninger.
  • Oplysninger om, hvem der er ansvarlig for eventuelle skader på bilen eller andre køretøjer i lejeperioden.
  • Lejekontrakten skal indeholde oplysninger om, hvor bilen skal afhentes og afleveres, og eventuelle særlige instruktioner for afhentning og aflevering.
  • Ansvar: Lejekontrakten skal indeholde oplysninger om, hvem der er ansvarlig for eventuelle skader på bilen eller andre køretøjer under lejeperioden.
  • Lejekontrakten skal underskrives af både biludlejeren og lejeren, og begge parter skal have en kopi af lejekontrakten.
  • Opbevares i minimum 5 år

Det er lidt af en mundfuld. Der er mange regler og forholdsregler, man som biludlejer skal forholde sig til. Vi anbefaler ensrettede og effektive procedurer, så I kommer sikkert og nemt i mål med udlejningen. Automatisering af de administrative opgaver frigiver tid, sikrer overholdelse af lovgivningen, reducerer fejl og giver i mange henseender en bedre kundeoplevelse.

Det kan sagtens klares manuelt, men det er tidskrævende. Vi anbefaler, at I bruger et system som CarBuddii. CarBuddii’s software er specialdesignet til autobranchen, og appen klarer blandt andet de lovpligtige dokumenter for dig. I slipper for papirarbejdet og ringbind. Se vores abonnementer og priser.

Kom i gang i dag med CarBuddii
Ingen besværlige opsætninger. Lige til at gå til. Kontakt os i hverdage fra 09.00 – 15.00, hvor du kan chatte direkte med vores support inde på vores hjemmeside nederst til højre. Du kan også kontakte os her.

nb_NONorwegian

Tak for din interesse

Tak – du er nu tilmeldt.
Hold øje med din indbakke.

Tak for din interesse

Tak – du er nu tilmeldt.
Hold øje med din indbakke.

Tak for din interesse

Tak – du er nu tilmeldt.
Hold øje med din indbakke.

Tak for din interesse

Tak – du er nu tilmeldt.
Hold øje med din indbakke.

Tak for din interesse

Tak – du er nu tilmeldt.
Hold øje med din indbakke.

Tak for din interesse

Tak – du er nu tilmeldt.
Hold øje med din indbakke.